Værdier og visioner
Frederikssund Kommunes værdier er:
- Faglig dygtighed
- Engagement
- Samarbejde
Ud fra det værdigrundlag har Frederikssund Kommune udarbejdet en udviklingsstrategi; Sammen om Frederikssund. Strategien bygger på følgende tre spor
#Mennesker
#opgaver
#Relationer
Du kan læse mere om Sammen om Frederikssund her.
Handicap og Botilbud har valgt følgende visioner der knytter sig til de tre spor:
- Organisatorisk tryghed
- Attraktiv arbejdsplads
- Høj faglighed
Organisatorisk tryghed
Her sætter vi fokus på den gode kommunikation, herunder dialogbaseret og inddragende ledelse. Der er tydelige forventninger og krav til hinanden om de opgaver der skal løses. Det skal være trygt at gå på arbejde.
Attraktiv arbejdsplads
Det skal være attraktivt at være ansat i Handicap og Botilbud. For at opnå det, er der fokus på en sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv og god introduktion af nye medarbejdere. Der skal være mulighed for at dygtiggøre og udvikle sig.
Høj faglighed
I Handicap og Botilbud ønsker vi en høj faglighed for at kunne løse kerneopgaven bedst muligt. Her har vi fokus på både de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, hvor vi arbejder helhedsorienteret med den enkelte borger.